arachne.no

Marius Lien skriver i Morgenbladet at i adventstiden kommer de «sureste og tverreste folkene i Norge: Ateistene.» De har et stadig behov for å brette ut sitt antibudskap, som er at alle andre tar feil. Hvis det er lakmustesten på om man er en skikkelig ateist, så er ikke jeg det.
Flere har spurt meg om jeg som spaltens humanist skal skrive om den førkristne lysfesten denne gangen. Jeg har ikke lyst til det denne gangen. I julens tradisjon for raushet og gavmildhet har jeg lyst til å skrive om hva jeg synes er kristendommens vakreste budskap.
Julen gjør meg nemlig hvert år like nostalgisk. Minner om deilige juler fra barndommen strømmer på. Da jeg var barn feiret vi Jesu fødsel, ikke nissen og gavesekken hans. Vi hadde selvfølgelig gaver og juletre og store mengder god mat, men i min familie var ikke julens mirakel at vi fikk masse ting, men at Gud valgte å bli menneske – blant de fattige. Det er ikke like lett å formidle verdien av den minste blant oss uten autoriteten fra noen som har makt til en dag å snu hele hierarkiet vi har skapt, så den minste blir den største.
Det finnes få historier som på en like sterk måte formidler menneskers iboende verdi som den kristne julefortellingen. Jeg tror min favorittjulesalme må være: Mitt hjerte alltid vanker. Tredje vers lyder:
Men under uten like,
Hvor kan jeg vel forstå,
At Gud av himmerike
I stallen ligge må!
At himlens fryd og ære,
Det levende Guds ord,
Skal så foraktet være
På denne arme Jord!
I et samfunn der moter, statussymboler og allverdens materielle ting ofte avgjør vår verdi, både den vi tillegger oss selv og andre, er tanken om Gud i en krybbe verdt å stanse opp ved. Gud valgte seg ikke makt eller dominans. I salmens egne ord:
Hvi skulle herresale
Ei smykket for dig stå?
Du hadde å befale
Alt hvad du pekte på.
På en fest nylig fikk jeg presten til bords. Etter en times tid utbrøt han: Så heldig jeg var trakk deg da! Det er ikke så ofte jeg hører det fra prester, ettersom jeg ikke alltid har sansen verken for statskirkeordningen eller budskapet de forkynner. Praten hadde gått om behovet for noe å tro på. Jeg tror ikke det finnes fordi vi er skapt med en lengsel etter vår skaper. Men med en høyt elsket ektemann i graven, vet jeg atskillig om menneskers eget behov for mening. Den inderlige lengselen etter at noen skal se oss i vår nød, ikke bare i vår suksess. Vi har noen ganger godt av å forbigås i våre prangende fjær, for å kunne elskes mer inderlig i vår nakenhet.
Anarkisten Bjørneboe skriver: «Mitt hjerte det er et foreldreløst barn», i et dikt som ikke er så langt fra salmens budskap slik jeg leser det.
Så tok jeg i hånden den fattiggutt
og talte til ham: Du vet at du er
den eneste ting ved mig selv jeg har kjær.
Dypt i oss alle bor en fattiggutt. Vi kan velge å ta fattiggutten i oss – og i vår neste – i hånden, eller kjøpe så mye som mulig i håp om at det skal gi, og formidle, kjærlighet. I julen er mitt hjerte hjemme i Jesu føderom.

(Publisert i Aftenposten 11.12.11)

Mitt hjerte alltid vanker i en litt eldre utgave enn den jeg brukte i Aftenposten:

1. Mit Hjerte altid vanker
 I JEsu Føderum,
Did samles mine Tanker
 I deres Hovedsum:
Der er min Længsel hjemme,
 Der har min Troe sin Skat —
Jeg kan dig aldrig glemme,
 Du søde Julenat!

2. Du, mørke Stald, skal være
 Mit Hjertes Fryde-Slot;
Der kan jeg daglig lære
 At glemme Verdens Spot;
Der kan jeg bedst befinde,
 Hvori min Roes bestaaer;
Naar JEsu Krybbes Minde
 Mig ret til Hjerte gaaer.

3. Men ak! hvad skal jeg sige,
 Naar jeg vil tænke paa,
At Gud af Himmerige
 I Stalden ligge maa:
At Himlens Fryd og Ære,
 Guds væsentlige Ord,
Skal saa foragtet være
 Paa denne slemme Jord!

4. En Perle, der forgjettes,
 Saa nøie ledes op;
Den blanke Demant sættes
 I gylden Krones Top;
Man kaster ei en Drue
 Blandt tørre Grene ned:
Skal jeg min Gud da sske
 I saadan Usselhed?

5. Hvi skulde Herresale
 Ei for dig pyntet staae? —
Du havde at befale,
 I hvor du pegte paa —
Hvi lod du dig ei svøbe
 I Lyset som et Baand,
Og Jordens Konger løbe,
 At kysse paa din Haand?

6. Hvi lod du ei udspende
 En Himmel til dit Telt,
Og Stjerne-Fakler brænde?
 O store Himmel-Helt!
Hvi lod sig ei tilsyne
 En mægtig Englevagt,
Som dig i Silkedyne
 Saa prægtig burde lagt?

7. Nei! JEsus faaer sit Leie
 I denne gode Juul,
Hvor Betlere de pleie
 At lægge sig i Skjul;
Det var end ei hans eget
 Det Høe, hvori han laae —
Han havde ei saa meget.
 Han kunde ligge paa.

8. Den Sag kan ei begribes.
 At JEsus, Gud og Mand,
Saa meget hart indknibes
 I Verdens Jammerstand:
Han, som med Guddoms Vælde
 Al Verden dømme vil,
Ei har det, han kan hælde
 Sit arme Hoved til.

9. En Spurre har sit Rede
 Og sikkre Hvile-Boe;
En Svale ei tør lede
 Om Nattelys og Roe;
En Løve veed sin Hule,
 Hvor han sin Roe kan faae:
Skal da min Gud sig skjule
 I Andres Stald og Straae?

10. Ak, kom! jeg vil oplukke
 Mit Hjerte, Sjel og Sind
Med tusind Længsels Sukke,
 Kom, JEsu, dog herind! —
Det er ei fremmed Bolig,
 Du har det selv jo kjøbt —
Saa skal du blive trolig
 Udi mit Hjerte svøbt.

11. Jeg vil med Palmegrene
 Dit Hvilested bestrøe:
Min Brudgom, dig alene
 Jeg leve vil og døe.
Kom! lad min Sjel erlange
 Sin rette Qvæge-Stund
At kysse tusind Gange
 Din søde Rosenmund.

Jens bjørenboes dikt Mitt hjerte:

Mitt hjerte det er et foreldreløst barn,
det har hverken hjem eller sted å bo,
det har ikke klær, ikke mat og sko,
det har hverken seng eller barnetro.

Det har ingen ro.

Mitt hjerte det er en fattiggutt.
Han vandrer bestandig fra gård til gård,
han tigger om brød og en melketår,
han tigger om klut å ha på et sår.

Og han vet hvad han får.

Han tigger om filler og ting å ha på,
å få sitte på krakken og hvile en stund,
å få ligge på låven og få sig en blund.
Men så stanger en stut, og så bjeffer en hund.

En mann bruker munn.

Mitt hjerte det er et foreldreløst barn.
Det har glemt sin mor. Det har glemt sin far.
Men det spør efter dem overalt hvor det drar.
Og det spørsmål er alt hvad det eier og har.

Og det får ikke svar.

Så tok jeg i hånden den fattiggutt
og talte til ham: Du vet at du er
den eneste ting ved mig selv jeg har kjær.
Din far har du søkt både fjern og nær.

Han er ikke her.

Din far han bor bak blåner syv.
Der har han det vakreste slott som fins,
og finner du dit, blir du glad til sinds.
Mitt hjerte, mitt hjerte, da blir du prins.

Da blir du prins.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.